Claes's blog

Claes's blog

Lader monteret

Elbilambassadør (E.ON DK)Posted by Claes E. Jensen Sun, May 01, 2016 14:42:06
Så blev E-on's lader (H1) monteret. Da den fylder noget mere end først antaget har jeg valgt at flytte den over på træhegnet i carporten.

Denne type oplader er ikke egnet til en smal carport hvor pladsen i forvejen er trang.
Nogle punkter jeg vil anbefale e-on at tænke igennem er:

1:
Kablet mellem lader og bil, er kun 2-2,5m. Dette er lige i underkanten, medmindre du kan holde lige ud for, eller op til din oplader.
Hvis du skifter bil fra f.eks. en Nissan Leaf til en BMW i3 eller en Tesla, så er oplader stikket på bilen flyttet fra fronten til en af siderne, og ens oplader kan ikke nå. BMW's væglader har et kabel på 5m. hvilket i det fleste tilfælde bør være mere end rigeligt til at nå bilen stik.
2: For at slå laderen fra, skal oplader stikket sættes ind i boksens front, dette gør at boksen får en dybde på 39cm. og man er nødt til at holde længere væk, eller man i nogle tilfælde kan risikere af gå ind i den med knækket stik til følge. Hvis stikket i stedet sad i siden ville det give 10cm. mindre dybde.

Boksen i sig selv er dog yderst nem at monteret og kan klares af alle. I vores tilfælde valgte jeg dog at flytte vores nyligt installerede stik fra væg til under loftet så boksen kunne flyttes.

Nu mangler bare bilen jeg har fået bekræftet kan hentes i morgen.



  • Comments(0)//www.eiken.dk/#post25